Flemming


Lidt sådan mere personligt info om mig.

Ja jeg er så 32 år gammel og har 2 dejlige børn, Stella og Katja som betyder alt for mig.
Har selvfølgelighed den bedste far i verden, og har også to søskende, en storesøster og en storebror. Og selv om vi ikke lige altid har kunne enes, ville jeg for alt i verden ikke undvære dem :)

Ved siden af RC, hardball har jeg også haft: Elektronik, stærk og svagstrøm, Pc gaming og pc generelt og meget meget mere. Elsker at bygge noget, helst ud af dele fra andre ting. At bygge en lille low tech robot, ud af en gammel vhs video. Eller bare bygge en rc bil ud af patentbånd, er bare nogle af de måder, som jeg elsker at være kreativ på.
Ud over at have for mange hobbyer, og at jeg er blevet bidt af en gal rc bil. Så er jeg som en stille og rolig lille bandit, ser mig selv som åben og ærlig, sød og kærlig :P Kan som så mange andre, godt lide at gå en lang hyggelig tur. Eller bare råhygge indørs, gerne i sofaen til en god film, og en stor potion popcorn :)
Jeg er som mange nok allerede har gættet, et stort legebarn, og det lægger jeg heller ikke skjul på :) Humøret plejer at være højt, og prøver altid at se bed bedste i ting. Desværre har jeg gået syg i mange år efterhånden, er nemlig ramt af socialfobi/angst, så det ligger en begrænsning på mange ting. Der iblandt min elskede rc hobby, men nu ved i da hvorfor jeg ikke har opdateret min hjemmeside i 2010 til 2012. Efter jeg flyttede fra min ex, og min mor døde, valgte jeg at bruge tiden på at få det bedre. Som jeg mener er noget vigtigere end næsten alt andet, og det har virkelig hjulpet meget. Er kommet rigtig langt det sidste års tid, og det kan kun gå fremad :)
   
Lidt om min rc hobby.
Jeg har altid interesseret mig for RC hobbyen, mit første minde om en rc bil. Var da jeg var i dagpleje hos en der hed Karen, husker at hendes "store" søn havde en elektrisk buggy. Det må have været den gang jeg blev hooked, kan kun huske det meget svagt, men bilen har jeg aldrig helt glemt. Næste minde kommer senere, kan dog ikke huske alderen. Har spurgt min far, man han er heller ikke helt sikker, det er dog mod slutningen af 80'erne. Men kan huske en kabelstyret bil, og til dem der ikke ved hvad det er, så er det en 80'er ting hehe. Der efter kan jeg tydelig huske en lille rød buggy, denne gang var den fjernstyret, for husker senderen lige så tydeligt. Bilen kunne kun dreje til den ene side, og både senderen og bilen brugte et 9v batteri, som alt andet næsten gjorde den gang. Senderen var af sort plast, og havde en stor lysdiode, som svagt lyste rød når den var tændt. Antennen var et af de velkendte "ståltråds" antenner, med en stor rund rød plastik fidus i enden. Så man ikke kunne stikke sig på antennen, det samme system var på bilen. Men for første gang havde jeg en fjernstyret bil, hvad der skete med bilen husker jeg ikke. Har haft mange siden, og nogle enkelte husker jeg bedre end andre.
Havde en gul og blå buggy engang, har nok været omkring de 10 år vil jeg tro,er dog ikke sikker. Det var bare en af de lidt billigere, men kan huske at den var sindssyg hurtig. Tror det var en af de første biler, der rent faktisk kunne lave hjulspind på fliser, hvis der lage et meget tyndt lag sand :P . Det var helt sikkert en rigtig fantastisk sjov lille rc bil. Næste bil og min første "rigtige" rc bil, var en Tamiya græshoppe, købte den omkring min konfirmation. Den var med analog fartregulator, og standart firkantet sender. Kan huske at jeg ikke havde råd til en pistol sender, da de kostede meget mere, og avis ruten slog ikke til. Men havde den i mange år, og fik den opgraderet med større og større motor. Kan huske jeg havde en båd på ca samme tid, en sindssyg hurtig båd, også med analog fartregulator. Kan huske at båden var så hurtig, at den slog smut på overfladen af vandet ved fuld fart. Både bilen og båden solgte jeg desværre, og har fortrudt salget af bilen lige siden. Men hobbyen stoppede dog langt fra der, og jeg har haft mange ting siden. En af de lidt mere anderledes ting dengang, var min luftpudebåd, som jeg havde meget sjov ud af. Det er en sjov fornemmelse man får, når man sejler fra vand og forsætter ind på land. Og gad man ikke tage ned til vandet, ja så kunne den jo bruges ude på vejen :) Fly og helikopter er først kommet meget senere, den gang kostede det for meget. I dag kan man jo få en helikopter, som min Excell 200, til hvad en avis rute gav, da jeg gik med aviser :)

Nu går vi over i Hardball.
Ind i mellem min rc hobby, har jeg også gjort meget i hardball, og det er der for jeg har mange hardball våben. Den hobby startede også omkring konfirmations alderen, og har så hængt mere eller mindre ved lige siden. Jeg har ikke gjort ret meget i den hobby meget længe, faktisk i mange år. Men har stadig mine våben, og hvis jeg blev tilbudt en lille krig, ville jeg nok ikke sige nej tak :P
Har haft mange sjove "krige", og fået en hel del blå mærker, blodsamlinger og mange gode minder. Men det er adrenalinen der gør en afhængig af hobbyen, kan komme med en af de mange gode minder. Håber jeg kan skrive det godt nok til, at det kan give jer en ide, om hvordan det var.

Jeg befinder mig i en lille skov midt om natten, sammen med en af mine gode venner. Vi har længe gået og sneget os, stille og rolig tættere og tættere ind på fjenden. Og vi kan nu høre de går og snakker, meget forsigtigt til hinanden. Vi sniger os hurtigt og lydløst rundt om dem, så vi kan komme foran dem. Vejen frem er næsten umulig, det er så mørkt at vi kun kan se få meter frem. Adrenalinen pumper rundt i kroppen, en forkert bevægelse, og de opdager os med det samme. Og de er mindst 3. Så bliver vi opdaget før vi er klar, her i dette åbne område er vi "døde".
Men vi kommer foran dem, og de har ingen ide om at vi er der, få meter fra dem. Vi gemmer os i en busk og gør os klar, pistolen er ladt, adrenalinen pumper rundt i kroppen. De kommer tættere og tættere på, men vi har overset/hørt noget, de er nemlig mange flere end vi troede. Hvad skal vi gøre? skal vi blive siddende i busken og gemme os, eller skal vi kæmpe som mænd?
De er nu så tæt på at det er nu eller aldrig, vi kikker ganske kort på hinanden og rejser os op. I et splitsekund er alt stille og rolig, hold kæft de er mange, og tanken "vi er døde" vender ganske kort rundt i hovedet. Vi åbner op og affyre en byge af skud mod "fjenderne", de bliver så overrasket at de ikke rigtig gør noget. Vi kan høre hvordan vores skud rammer deres mål, og så bryder helvede løs. Der er de DER ER DE!!! Men inden de rigtig får sigtet rettet mod os, er vi på vej væk igen. Og mens vi løber alt hvad benene kan holde til, igennem en mørk skov, hvor man ikke rigtig kan se noget. Kan vi høre hvordan kuglerne flyver rundt om øerne på os, det er en så ubeskrivelig følelse at forklare. Men vi kom gennem "krigen" uden at blive ramt, og bagefter fandt vi ud af. At vi fik ram på 5/6 af dem, og de havde vist været 7/10 i gruppen på det tidspunkt. Så det er ikke dårlig klaret med en manuel pistol, og minderne fra kampen vare hele livet.
Og det er så der for at jeg ikke helt kan slippe hardball hobbyen, den er måske sat i dvale, men den skal nok vågne op igen ;)

Og nu til billederne.
Men i vil nok gerne se hvordan jeg ser ud, så her kommer der nogle billeder.
Info over billederne.

Her er jeg så :) Som nogle af de "gamle" bruger, af siden måske kan se, så har jeg smidt en del kilo :)


Her sidder jeg med mine to dejlige piger, som elsker at spille SPORE på pc, de er nemlig også rigtige kreative :)


Var det nu egentlig dette loft som skulle brækkes ned??? nå pyt med det, det var sq da lidt sjovt :P
Har siden min mor døde, hjulpet min far med at renovere huset, da de var gået i gang med det. Ja hjalp da også før, det er slet ikke det, elsker at arbejde i det gode gamle hus :)


Hvorfor ikke lave en hat ud af den døde helikopter?? Derfor!!! vil de fleste nok tænke hehe :D


Står med min Raptor 50v2


Og her med mine to nitro biler :)


Ja dette er et gammelt billede, men vil ikke undvære den her på siden. Det er jo efter en af mine første flyveture, så den skal da være med ;)